side

Velkommen til AB Hafniahus hjemmeside

HAFNIAHUS betyder i ordets rette sammenhæng vel blot et hus ved havnen. Hafniahus ligger da også centralt placeret i Rønne, på Bornholm, nær ved Store Torv og nær ved Rønne Havn, men navnet på den kendte ejendom er nok snarere fremkommet da livsforsikringsselskabet ” Hafnia ”, lod den store beboelsesejendom opføre i 1934 -1937.

Forsikringsselskabet Codan overtog ejendommen først i 1990-erne og fjernede facadeskiltet, men i folkemunde har ejendommen aldrig heddet andet end Hafniahus.

Ejendommen med det utraditionelle og dristige design er tegnet af arkitekt Ib Lunding.

Ejendomskomplekset ligger på hjørnerne af St. Torvegade, Byledsgade og Sandgade og består af 7 3. etages huse med i alt 70 lejligheder, 3 forretninger og 8 garager. Boligerne der er meget forskellige varierer fra 29-148 m². Mellem blokkene er anlagt en smuk gammel prydhave.

Fra lejebolig til andelsbolig:
Da Codan i januar 2002 solgte ejendommen til et flertal af lejerne blev det vedtaget at stifte Andelsboligforeningen Hafniahus pr. 8. januar 2002.

AB Hafniahus fyldte således 20 år, den 8. januar 2022, og ejendommen bærer stadig navnet Hafniahus med stolthed.

Hvis du ønsker at åbne referater mm under menu virker det kun hvis du gør det via en computer

Flere oplysninger om AB Hafniahus kan fås ved at klikke ind på overskrifterne i Menuen eller ved henvendelse til:

Ejendomsinspektør Flemming Korp Hansen
Sandgade 11, kld.
3700 Rønne
Tlf: 50 58 04 99    Kl. 7.30 til 15.00 fredag 7.30 til 13.00
E-mail: info@hafniahusab.dk