Cykelgruppen i Hafniahus
Gruppen er nedsat efter generalforsamlingen i 2024 med henblik på at få mere og bedre plads til det stigende antal cykler! Gruppen har efterfølgende gennemgået alle kældre, og tidligere affaldsrum for mulige flere pladser til cykler. Også cykelstativer udenfor er gennemgået med mulighed for forbedringer og overdækning.
Der står for mange cykler, der ikke er i brug, og i enkelte rum er der privat havemøbelopbevaring!
Gruppen har derfor lagt en plan:
Onsdag den 19. februar
Der opsættes en plakat “HVORNÅR BRUGTE DU SIDST DIN CYKEL?” i alle opgange, og på indersiden af kælderdørene! OBS DENNE!

Onsdag den 26. februar
Cykelgruppen går rundt og sætter et synligt bånd på alle cykler! Bruger du din cykel, skal du blot fjerne båndet!
Onsdag den 9. april
Alle de cykler der stadig har bånd på, checkes på stelnummer efter aftale med politiet.
Herefter samles og afhentes cyklerne af politiet!
Vi glæder os til at få ryddet op i kældre og cykelstativer, så det bliver muligt at få sin cykel under tag på den ene eller den anden måde! Vi håber især Sandgade kan friholdes for de mange cykler, så fortovet bliver til gående!
Ved afslutning af projektet sættes plakaten”TAK FOR CYKLERNE” op i alle opgange.